Efter at have været i Adelaide i 5 dage syntes jeg at det var på tide at få skrevet et par få kloge ord, så I kan blive opdateret på hvad jeg går og laver. Vil forsøge at gøre det lidt interessant at læse, men kan ikke love noget - er ikke den store mester udi det skrevne univers.
En lidt træt - men stadig lækker - mig i Heatrow.
Min rejse begyndte på Holstebro banegård, hvor de første 5 timer af min rejse begyndte. Hvem vidste at det ville blive den bedste strækning mht. benplads. Næste del af rejsen stratede i Kastrup hvor en 35 timers tur lå forude, hvoraf 21 af dem foregik i flyet. Selvom det var ret hårdt at sidde så mange timer i flyet, var der fantastisk underholdning - ja jeg så High School Musical 3:) Men må nok indrømme at jeg var glad for at ankomme til Adeliade, og langt væk fra flyet.
Vores fly fra Singapore til Adelaide - det vi fløj i fra Heathrow til Singapore var en del større.
Den største udfordring kom i form af mit seriøse jetlag, for da vi ankom var kl 8.40 om morgenen, hvilket vil sige at jer derhjemme i DK var på vej i seng. Og da jeg ikke havde sovet særligt meget i flyet har de første dage været en ret hård kamp. Vidste ikke at det ville tage en tur rund om jorden for at gøre mig morgenfrisk, men vågner sjældent senere end kl 7. Så noget positiv er der da kommet ud af det:)
I Singapore airport, her fik vi lige en kaptajn med på billedet
Onsdag startede "kampen om lejligheden" ligeledes. Vi havde hørt at det ville være nemt at finde noget. Men vi lærte hurtigt at det gælder om at være aggressiv, ellers kan de godt gå lidt i stå hernede. Det er dog lykkedes for os og forhåbentligt overtager vi lejligheden midt i næste uge. Den er i 2 plan med stue, køkken, bad og to store værelser. Selvom den er møbleret mangles der stadig en del, men det er jo bare en genial undskyldning for at tage en tur i IKEA:) Den vil koste os ca. 5600 kr. til deling i måneden, så det er jo en del billigere end at bo på Åboulevarden.
Strøget i Adelaide, mange butikker og god stemning
Lige nu residerer vi på et lækkert, lækkert hostel - eller noget i den dur. Vi bor med 4 andre piger, to tyskere, en englænder og en fra Canada: Hende fra canada skal også gå på vores skole, lidt pudsigt. Derfor bruger vi meget tid på at gå rundt i byen og opleve den. Vi har fundet vores skole, som er ret flot, men meget svær at finde rundt på, da den er spredt over hele byen. Men det er jo ikke noget som lidt motion ikke kan klare:) Er faktisk meget overbevist om at jeg vil få en stor passion for at løbe hernede. Vejret er lige til det i de tidlige morgentimer hvor jeg jo alligevel er vågen;) Min største bekymring er at vi skal bruge cykelhjelm - hvilket lidt ligger en dæmper på både mit humør og mine krøller.
Et lille stemningsbillede af det værelse vi bor på.
Ellers har vi ikke noget at opleve så meget endnu, vi har mødt nogle andre danskere som vi var ude at få en øl med fredag aften, meget hyggeligt. Specielt fordi de tog nogle med fra deres skole som vi kunne møde. Kan så her komme med en lille bonus info til mine øl glade onkler, en kande øl koster ca 50 kr. og den kan man få ca. 6 glas på 25.cl ud af. Det skal vi nok få glæde af:)
Anne og jeg foran en af skolens afdelinger. Igår lørdag, brugte vi dagen ved stranden. Byen som ligger derved, Glenelg, havde en fantastisk atmosfære, hvilket kun blev forstærket ved at vi kørte i en gammel sporvog derud. Stranden var vildt lækker, havet var helt klart og blåt og i byen kunne vi købe alt hvad vi havde lyst til, inkl. is fra enten Copenhagen eller H.C. Andersen. Tror de er blevet ret begejstret for Danmark efter Mary.
En af is butikkerne i Glenelg, og nej det er ikke vores bil - selvom det havde været fedt.
Promenaden i Glenelg
Tror vist ikke jeg har mere at sige for den her gang. Har trods alt ikke oplevet det helt store endnu:) Men vil lige slutte af med at sige at australierne er et utroligt venligt folkefærd og de har en dejlig afslappet holdning. Her skal jeg nok falde godt på plads.
No worries, Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar