tirsdag den 31. marts 2009

Et par stille og rolige uger..

Efter at have fået lidt klager over at jeg ikke har lavet en blog i den lange periode af to uger, må jeg jo hellere tage mig sammen og få fortalt lidt om hvad der er sket. Kan starte med at fortælle at fluer ikke længere er et problem da vi endelig har fået købt en fluesmækker, så nu render jeg rundt med blodtørst malet i ansigtet og dræber alle fluer der kommer inden for døren:) Med fare for at miste en del læsere nu, vil jeg dog stadig indrømme at der ikke er sket noget særligt spændende og min blog vil derfor være en anelse uinteressant. (vil prøve at opveje det ved at sætte lidt diverse billeder ind)
´

Sidst jeg skrev skulle vi til Sct. Patricks Day fest, og det var en virkelig god aften. Alle havde sørget for at tage noget grønt tøj på og næsten alt maden var blevet farvet grønt. Er lidt imponeret over hvad frugtfarve egentligt kan gøre. Men ellers forløb aftenen efter planen, vi blev måske lidt fuldere end planlagt, men vi havde en meget sjov aften hvilket helt klart skyldes de fantastiske gello shots.







Ellers er der egentligt ikke sket så meget i de sidste par uger, da vi har haft ret mange afleveringer som vi skulle have lavet inden mor kommer, så vi har tid til at uderholde hende og tage på en masse ture. Heldigvis er jeg næsten færdig med dem alle sammen nu, for sys ikke det er særligt fedt at være nødt til at sidde indenfor når det er 30 grader, vil da meget hellere på stranden. Men det bliver der forhåbentligt lidt tid til nu, inden efterårs sæsonen virkeligt går igang. Men må sige at nogle af de opgaver vi bliver stillet hernde er meget anderledes end hvad man skal lave på handelshøjskolen, de minder lidt mere om noget jeg lavede i billedkunst. I mit reklame fag, fik jeg nemlig den opgave at skrive en aflevering om en reklame, meget normalt, men jeg skulle så lave en kreativ måde at præsentere den på. Jeg er ikke særlig kreativ, så det var lidt en udfordring. Da jeg havde valgt en reklame for TIC TAC, forsøgte jeg at lave en TIC TAC æske ud af karton, hvor min tekst så skulle forestille pastillerne. Det blev, som I kan se, ikke særligt kønt, men det blev lavet færdigt:)


Men vi er jo ikke afholdsmennesker hernede, så der har selvfølgelig sneget sig en lille pub crawl ind, man kan jo ikke lave lektier hele tiden:) Vi var igen afsted med exchange society, og endnu engang var det en sjovt og vellykket aften. Der var dog et ret underholdende element ved aftenen, der blev nemlig danset på en halvmur der var i lokalet. Det så en anelse sjovt ud. Anne og jeg prøvede at få et billede af det, derfor vi ser lidt sjove ud på billedet. (Man ved bare at der sker for lidt når der ikke engang er noget specielt interessant at fortælle om byturene)
Dagnen havde vi dog startet ud med at tage en tur i K-mart, og må vist erkende at de går lidt mere op i påske hernde end vi gør derhjemme. De har ekstremt mange forskellige påskeæg og vildt mange sektioner i butikken er kun dedikeret til påskeæg. Men i kan jo selv bedømme det.














Vil slutte af med at fortælle om højdepunktet i disse to lidt trivielle uger, nemlig onsdag i sidste uge. Vi startede dagen ud sammen med vores norske veninder, ved at tage hen til et pandekage hus hvor i fik lækre chokolade pandekager med is og jordbær til morgenmad. Ved godt at det ikke lige er det sundeste, men nøj hvor det smagte godt. Bliver dog nødt til at indrømme at jeg ikke helt forstår hvordan austaliere og amerikanere kan starte dagen ud med at spise pandekager, vil nu hellere have mine havregryn. Efter endt skolegang onsdag tog vi ind til byen igen hvor vi havde hygge aften med en masse af de internationale piger. Vi har nemlig startet en form for bogklub hernede, da vi alle er ved at læse en bog serie som hedder Twilight. Vi besluttede derfor at se filmatiseringen af den første bog på storskærm og vi skulle så alle tage noget guf med, da gode film ikke er det samme uden slik og cola:)

Det var vist det hele for denne gang, lover at der vil være bedre historier at finde herinde næste gang, men der er min mor jo også ankommet og hun er jo en kilde til mange spændende oplevelser:)


No worries, Anne

tirsdag den 17. marts 2009

Surfmesteren

Her er en lille kort reportage fra den foregående uge, da jeg ikke har oplevet så meget. Men har jo lovet min mutti at lave en ugentlig opdatering, så må hellere overholde mit løfte:)

Som sagt er der ikke sket det store, har brugt en del af ugen på stranden, hvilket resulterede i en mild anden grads forbrænding i mit hovede, så havde ikke lyst til at gå ud og være social i weekenden, da mit ansigt var rødt, hævet og havde fået blæner. Mit ansigt er dog ved at være normalt (og blegt) igen, efter et par dage hvor det har skallet helt åndssvagt. Kan sige at jeg har lært at solen også kan være farlig for en Nørgaard, selvom jeg aldrig havde troet det.

Bare for at der skulle ske lidt i ugen, og fordi vi nu har talt om at vi gerne ville i biografen og se "He's just not that into you" siden vi ankom, tog vi i biffen tirsdag aften sammen med Ingeborg og Marianne. Det var ret fedt, da det kun koster ca. 40 kr for biletten til en premierefilm og popcorn og cola var også til næsten halv pris fra DK's dyre biografpriser. Så det skal vi helt klart gøre igen. Vi var dog alle fire lidt forvirrede da vi kom ind i biffen, for der stod ikke numre på biletterne, men det er fordi man selv må vælge hvorhenne man vil sidde. Ret fedt når man kommer først:)

Søndag morgen var vi tidligt oppe, for der skulle vi på vores længe ventede surf tur. Og efter at have haft en helt uge med masser af solskin, var humøret højt. Desværre ændrede vejret sig søndag og det begyndte at blæse og regne. Men det kunne ikke helt lægge en dæmper på mit humør. Da vi ankom til stranden fik vi en våddragt og et surfbræt udleveret og nogle få instruktioner, og så var det eller bare med at komme ud i bølgerne. Det var en ret fed oplevelse at "ride" på bølgerne, selvom jeg kun formåede at gøre det på maven. Havde en drøm om at jeg ville være mega sej til at surfe og det skulle være min nye hobby, min bagdel var dog ikke helt med på den ide, da den var lidt for tung, så kunne ikke komme op og stå på brættet:) Formåede kun at komme op på knæene to gange og blev med det samme væltet ud i bølgerne. Men føler mig stadig ret sej, for var ret god til at surfe på maven:) Det var dog lidt hårdere end forventet, da man skal holde ret godt fast i brættet, når bølgerne rammer, så havde ret ømme arme dagen efter.











Iaften er det så Sankt Patrick's day, og det skal vi fejre inde i byen sammen med de andre internationale studerende. Da det er en irsk helligdag skal vi komme i grønt tøj og lave grønt mad. Derfor kom Ingeborg og Marianne herud igår for at vi kunne bage boller med meget grønt glasur. De skal nok blive et hit. Vi kommer desuden også med grønt pasta (imponerende hvad frugtfarve kan gøre) og grønne gello shots (sprut blandet i gele så det smager af saftevand men slår hårdt). Det skal nok gå hen og blive en god aften.






Vil i skole nu, så vil afslutte bloggen for denne gang. Satser på at den bliver lidt mere spændende næste gang.

No worries, Surfmesteren.

mandag den 9. marts 2009

Mateship

Så er endnu en uge veloverstået i Adelaide, og denne uge bød på mange interessante oplevelser. Blandt andet min første rigtige skoleuge og to fantastiske fester. Det er dog ikke den vigtige historie som jeg ved i alle venter spændt på. Så er selvfølgelig klar med fortsættelsen "Fluerne, og hvordan de fortsat driver mig til vanvid." Efter lang tids desperation over ikke at have en fluesmækker opdager vi at man også kan slå dem i hjel ved at rulle et blad sammen. Smart og billig løsning. Fluerne har dog opdaget hvad jeg har gang i, og formerer sig derfor helt vildt, hver gang jeg dræber en får jeg to igen. Længes efter de dage hvor fluepapiret tog dem alle sammen:) Det regnede desuden en del i sidste uge, så der blev lagt en yderligere dæmper på humøret da cowboybukserne og kondiskoene skulle findes frem.

Men som sagt startede jeg jo i skole i sidste uge, og det har været en rigtigt positiv oplevelse. Har fået nogle fede fag, Advertising og Australian Hisory, men har også fået et lidt underligt fag, nemlig Professional and Creative Communication. Faget går ud på at vi skal skrive en hel masse, og vores første opgave har været at skrive om en byggeplads og hvad vi tror der foregår på den. Sys det var ret underligt og overvejde at skifte fag, men tror det vil være en ret god udfordring for mig, for kommer til at overskride nogle grænser, så besluttede mig for at beholde det. Og endte faktisk med at havde det ret sjovt med at skrive historien, så det skal nok komme til at gå.

Om torsdagen har jeg fri fra skole, fantastisk, så det skulle da lige fejres med en bytur onsdag aften. Hvad skal man ellers lave på lille torsdag? Vi mødtes med Marianne, Ingeborg og Gosha på et kæmpe diskotek, HQ, hvor der var 90'er aften. Vi havde hørt at det var mange unge der var der, men vi havde en utrolig sjov aften, på trods af at de konfiskerede vore tyggegummi. Da det var et ret stort diskotek, skulle vi igennem metaldektor og have vores tasker undersøgt inden vi måtte komme ind, og ja der nuppede de så vores tyggegummi. Kan ikke helt se hvad det kan skade på et diskotek, men snuppet blev det. Aftenen brugte vi mest på at danse, og da Barbie Girl med Aqua blev spillet og musikvideoen kom på storskærm, blev Anne og jeg ret begejstrede. Appropo Aqua, tale Anne med en pige i skolen i fredags og det eneste hun kendte til Danmark var Aqua - så de må være ret populære hernede endnu. Det skal være min mission at finde ud af det tror jeg:)










Fredag var vi jo som sagt i skole, hvilket var meget godt. Har dog et lille proplem med at de ikke holder pause i undervisningen, som om fredagen sidder vi i 2,5 time uden at få en eneste pause. Savner vores 45 min. lektioner i DK. Da vi fik fri fra skole tog vi ud til et shopping center 40 min udenfor byen med Ingeborg og Marianne hvor vi fik købt en masse billigt tøj. Ret dejligt for det er meget dyrt inde i byen. Da vi kom hjem var vi inviteret til fødselsdag hos Hussein fra Spanien, men hvad vi fire tøser ikke havde fattet var at Hussein havde lavet mad til os, så da vi ankom havde vi hver især spist en pizza og et hvidløgsbrød, og så skulle vi ellers til at spise igen. Alt andet var jo uhøfligt. Så var ret mæt fredag aften. Da vi var ret mange forskellige nationaliteter samlet til Husseins fødselsdag, besluttede vi at alle skulle synge for ham. Det gik også fint, men da det blev Annes og min tur og vi kom til den del af verset hvor man syner "hurra, hurra, hurra" begyndte alle at grine. Ved ikke lige hvad der var så sjovt ved det, men turde næsten ikke synge den færdig.




Lørdag blev brugt på en løbetur, sagde jo at jeg nok skulle komme afsted, og på at lave lektier inden den store pubcrawl i Glenelg lørdag aften. Pubcrawlen var dog meget stille og rolig, og vi besluttede os derfor for at smutte tidligt og tage videre til den kæmpe fest vi var inviteret til. Inden da skulle vi dog lige købe lidt alkohol, hvilket blev udleveret i brune papirsposer da det er ulovligt at drikke offentligt. Følte mig ret meget som en alkoholiker ved at gå rundt med posen, men det var nu også lidt sjovt at prøve. Deres forhold til alkohol er meget anderledes end vores, og man skal ind i bestemte alkohol butikker for at få lov til at købe noget, man kan ikke bare gå ind i et supermarked. Meget underligt. Men altså, lørdag aften tog vi til fest, og vi havde godt hørt den skull blive stor, men vi havde ikke regnet med at der ville være over 200 mennesker. Det var dog ret fedt at opleve, følte mig næsten med i en High School Serie. Der var kun en ulempe, der var ikke stole og jeg havde for første (og sidste) gang mine højhælede sko på. Vil sige at jeg havde ret ondt i mine fødder til sidst. Det kan ikke anbefales.







Nu har jeg vist også fablet længe nok. Vil slutte af med at sige at idag har der været helligdag, så vi har haft fri fra skole. Så jeg valgte at tage mine lektier med på stranden og læse dem der. Ret lækkert.

Sidste info, jeg har valgt at kalde min blog for mateship, fordi det er det australske ord for friendship/venskab. Og jeg sys at den her uge har været præget af en masse gode oplevelser med mine nye venner og fandt derfor ordet ret passende.
No Worries, Anne

mandag den 2. marts 2009

En travl weekend

Så er der gået endnu en uge i Adelaide, og det har igen været en begivenhedsrig uge. Har i denne uge ikke haft de store sammenstød med dyr som i ugen før, har derimod fået et husdyr - en flue som insisterer på at sove/flyve på mit værelse om natten. Den er umulig at komme af med, specielt fordi vi ikke ved hvad en fluesmækker hedder på engelsk, så vi har lidt svært ved at få fat på en:)

Nå, men ellers startede ugen med en kamp for at få internet på vores computere - det lykkedes ikke helt, og eftersom vi var ret frustrerede valgte vi i stedet for at tage på cafe inde i byen med vores tre norske veninder. Meget hyggeligt. Tirsdag fik vi tilbragt på stranden, der skal arbejdes hårdt for at få en god tan, specielt når faktor 30 hernede svarer til en faktor 50 derhjemme. Så har været ude at investere i en faktor 15, tror det er lidt bedre til mig. Ugen bød også på vores første tur i skole om torsdagen, men da det mest var for de første års studerende lærte vi ikke meget som vi ikke vidste i forvejen. Da det var ekstremt varmt, valgte vi derfor at gå lidt tidligt hjem fra skole og i stedet for tage en svømmetur i den pool vi har 2 min væk herfra. Meget dejligt og forfriskende:)


Torsdag aften var der "ladies night" på en bar i byen, og vi tog af sted med vores venner fra skolen. Det var en super hyggelig aften, men masser af billige drinks - fra 9-10 fik man tre gratis vodka drinks, fra 10-11 kostede de 2 AUS$ ca. 8 kr. og fra 11-12 kostede de 1 AUS$. Meget favorable priser til en studerende uden job. Var dog fornuftig og tog tidligt hjem:)


Fredag aften åbnede en filmfestivalen Fringe her i Adelaide, det skulle vist være en af de største i verden og en af de største festivaler i Australien. Det blev fejret med en kæmpe parade igennem gaderne - hvilket var en mega fed oplevelse da vi ikke har de store parader hjemme i Danmark. Gik dog også lidt amok og tog 380 billeder - men da 300 af dem var dårlige blev jeg nødt til at slette dem igen. Nu har jeg dog nogle gode billeder derfra, hvilket jeg er ret glad for. Bagefter gik vi ud og fik et glas juice med nogle af pigerne. En rigtig hyggelig aften hvor der blev oplevet lidt kulturelt - for en gangs skyld:)





Lørdag tog vi igen på stranden - denne gang i selskab med en flok internationale studerende. Vi var dog fem der blev tilbage for at se solnedgangen i Glenelg. Det var rigtigt flot, men det var desværre lidt overskyet så vi fik ikke den fulde oplevelse med. Så vi tager derud igen en anden gang hvor det er rigtigt flot vejr. Aftenen sluttede vi af hjemme hos de norske piger med en god tøsefilm, cola og chokolade.





Jeg vil slutte bloggen for denne gang med at fortælle lidt om min første skoledag, som jeg har haft i dag. Vi havde faget Language and Culture in Professional Life, og det virker til at blive et meget fedt fag. De har en ret anderledes måde at undervise på end i DK, og lærerne virker meget interesserede i os og vil meget gerne hjælpe. Hvilket er en ret stor forandring fra ASB. Senere i forløbet skal vi lave en parvis præsentation, og der er jeg kommet i gruppe med en australsk pige som virker rigtig flink. Anne og jeg syntes det var en god ide at være sammen med nogle australiere i stedet for hinanden, da vi jo ikke helt kender til deres måde at fremlægge på og hvordan de skriver opgaver. Glæder mig til i morgen hvor vi skal have flere forskellige fag. Meget rart at komme i gang med at lave noget igen.

Som en sidste bonus info kan jeg sige at vejret er vendt i dag og derfor har det været overskyet og det har regnet. Det har dog stadigt været usandsynligt lummert – da regnen ikke rigtigt kan trænge igennem hernede. Man savner næsten et ordentligt regnskyl som de er derhjemme:)



No worries, Anne