Så er det blevet tid til min sidste blog fra Australien, og jeg må indrømme at det bliver en meget beskrivende omgang. Vi har i de sidste to uger oplevet alt fra usandsynligt store mængder regn over i vild blæst til dejlig solskin og dyr i alle størrelser og arter. Og det er ikke engang halvdelen af hvad der er sket. Så kan love at det her bliver en blog med mange gode historier og lange forklaringer. Jubii:) Må nok også hellere få sagt at det er blevet til en meget lang blog, da jeg slet ikke kan stoppe med at fortælle igen:)
Jeg vil starte med at fortælle at d. 20/6 fik jeg afleveret min sidste eksamensopgave og dermed afsluttet
mit semester på UniSA. Fra da af blev den sidste tid i Adelaide brugt på at sige farvel til vores venner og sige goddag til to af Annes venner, Kaper og Louise som kom på besøg. Derudover skulle lejligheden gøres rent og klargøres til aflevering og vi skulle fejres at Anne havde 
fødselsdag. Da vi fik besøg af Kasper og Louise fredag d.26/6 havde Anne og jeg planlagt at vi fire skulle ud og se en footy kamp om lørdagen. Footy er Australiens national sport, hvor de spiller en kombination af amerikansk fodbold og rugby. Det var en meget underholdende kamp mellem Adelaide Crows (krager) og Sydney Swans (svaner), havde dog h
åbet på lidt flere slåskampe. Selvfølgelig var det Adelaide der vandt over balletholdet fra Sydney. (Synes ikke at et footy hold med respekt for sig selv kan kaldes for Swans, så har døbt dem for balletholdet.) Da vi kom hjem om aftenen stod den på fødselsdagsfest for Anne, og det belv til en meget hyggelig aften med vores venner. Kasper og Louise havde taget små gule gajol shots med, som Anne og jeg glædeligt delte ud
, men de fleste af vores venner syntes de smagte ret skidt da ingen af dem kunne lide lakrids. Men vi forsøgte:) Søndag eftermiddag tog vi i Cleland Wildlife park, det samme sted som vi var i starten af året, for at vise Kasper og Louise det ”vilde” dyreliv. Jeg havde forsøgt at lure hvordan man nemmest kom til parken, og google gav det forslag at man skulle stå af bussen og gå i 24 min. Det viste sig ikke at være helt sandt og vi gik i stedet for i ca. fem kvarter. Men vi kom frem og Anne og jeg fik endelig lov til at holde en koala. Det var hele gåturen værd.Det blev mandag d. 29/6, og dagen startede vi med lige at fejre Annes fødselsdag. Louise, Kasper og jeg troede at vi kunne nå ned i stuen og synge for Anne inden hun stod op, men nej hun var for hurtig, så vi måtte vente til senere. Derefter stod dagen på begyndelsen af vores 3-dages tur til Kangaroo Island. Vi startede med at se Vic
tor Habour, hvor vi forsøgte at spotte hvaler. Desværre dukkede der ikke nogen op, og vi måtte derfor nøjes med en meget gyngende sejltur til Kangaroo Island. På øen havde vi rigtigt flot vejr og det var derfor en fantastisk dag til at opleve nogen af Australiens bedste strande og ”bestige” en bakke kaldet Prospect Hill. Bakken og Øen er opkaldt af Flinders en opdagelses rejsende som skulle kortlægge syd og vest Australien, men hele turen var ved at gå i vasken da de
løb tør for mad og begyndte at sulte. Heldigvis ankom de til Kangaroo Island og da han kravlede op af Prospect Hill så han at øen vrimlede med kænguruer, og da de aldrig havde set mennesker før var det nemt for Flinders og hans hold at fange 31 kænguruer, og derved redde missionen. Syntes lige at I alle skulle have lidt historie undervisning her i min blog:) Derefter tog vi ud på en eukalyptus farm, hvor vi lærte lidt om hvordan man bruger eukalyptus, meget interessant, selvom det vist var souvenir butikken jeg fik mest ud af, eller nærmere de fik meget ud af mig. Sidste stop inden vi tog til vores hytte for aftenen var en drypstenshule, den var virkelig flot og da vi havde en meget entusiastisk guide smittede hans glæde af på os. Aftenen brugte vi på at riste skumfiduser på bål og spille på diggeridoo, men må indrømme at det ikke lige er mit instrument, kunne ikke rigtigt få det til at sige nogen lyde.
tor Habour, hvor vi forsøgte at spotte hvaler. Desværre dukkede der ikke nogen op, og vi måtte derfor nøjes med en meget gyngende sejltur til Kangaroo Island. På øen havde vi rigtigt flot vejr og det var derfor en fantastisk dag til at opleve nogen af Australiens bedste strande og ”bestige” en bakke kaldet Prospect Hill. Bakken og Øen er opkaldt af Flinders en opdagelses rejsende som skulle kortlægge syd og vest Australien, men hele turen var ved at gå i vasken da de
løb tør for mad og begyndte at sulte. Heldigvis ankom de til Kangaroo Island og da han kravlede op af Prospect Hill så han at øen vrimlede med kænguruer, og da de aldrig havde set mennesker før var det nemt for Flinders og hans hold at fange 31 kænguruer, og derved redde missionen. Syntes lige at I alle skulle have lidt historie undervisning her i min blog:) Derefter tog vi ud på en eukalyptus farm, hvor vi lærte lidt om hvordan man bruger eukalyptus, meget interessant, selvom det vist var souvenir butikken jeg fik mest ud af, eller nærmere de fik meget ud af mig. Sidste stop inden vi tog til vores hytte for aftenen var en drypstenshule, den var virkelig flot og da vi havde en meget entusiastisk guide smittede hans glæde af på os. Aftenen brugte vi på at riste skumfiduser på bål og spille på diggeridoo, men må indrømme at det ikke lige er mit instrument, kunne ikke rigtigt få det til at sige nogen lyde.
Den næste dag bød på ekstremt regnvejr, og derfor kunne vi ikke komme ud på den vandretur som var planlagt for os, og vi tog derfor på en honning fabrik/farm. Her lærte vi en del om bierne på Kangaroo Island, som er den eneste rene biart i verden, og de eksportere faktisk bier til Danmark. Ellers sagde turen mig ikke så meget, da jeg ikke rigtigt kan lide honning, men det var bedre end at være ude i regnvejret. Heldigvis begyndte det at stilne lidt af og vi kunne tage hen og se et rovfugle show, det regnede dog stadig for meget til at vi kunne se dem flyve, men vi fik et show helt tæt på hvor fugle passeren viste og fortalte os om nogle forskellige rovfugle og vi fik endda lov til at holde nogen 
af dem og få dem til at lette fra vores arm og lande på den igen. Det var ret fedt. Vi så en helt lille udgave af en falk, mener jeg, ugler og en stor ørn. Måtte ikke holde ørnen, vores turguide sagde den ville spise mig hvis jeg forsøgte, men den var vildt imponerede at se på. Derfra gik turen til stranden hvor vi skulle se vilde australske sæler. Nøj, hvor var de søde. Mange af dem havde små unger og de var rigtigt nysgerrige så de kiggede rigtigt på os. Det var virkelig en fantastisk oplevelse at få lov til at komme så tæt på vilde sæler og se deres koloni og hvordan de opfører sig når de er på land. Næste stop på tur
en var sandbording, en form for snowbording/kælkning bare på sand. Det var egentlig meget sjovt, indtil Anne og jeg besluttede os for at prøve en tur sammen. Vi var næsten lige startet på turen ned af bakke da vi kunne mærke det gik galt, og kort tid efter væltede vi og hen over Anne og kælken og videre ned af bakken trillede jeg. Det gjorde en smule ondt, men det var nu også ret sjovt:) Vi sluttede dagen af med at se pingviner, da de ved aftenstid kommer ind fra en lang dag i havet. De var bittesmå og ret bange for lys og os, men når vi stod helt stille i mørket kunne vi se dem. D
et var vildt sejt at se dem trippe hjem til deres huler, og da de er et par dyr, står den pingvin der først kommer op af vandet og venter på sin mage inden de sammen gå hjem. De forlader sjældent hinanden, meget romantisk. Sidste aften i hytten blev brugt med nogle vilde spil kort, hvor det specielt var sorteper der fik sat vores sind i kog. (Tror dog mest at det var fordi vi ikke kunne huske reglerne og hvert spil derfor havde et nyt twist)
af dem og få dem til at lette fra vores arm og lande på den igen. Det var ret fedt. Vi så en helt lille udgave af en falk, mener jeg, ugler og en stor ørn. Måtte ikke holde ørnen, vores turguide sagde den ville spise mig hvis jeg forsøgte, men den var vildt imponerede at se på. Derfra gik turen til stranden hvor vi skulle se vilde australske sæler. Nøj, hvor var de søde. Mange af dem havde små unger og de var rigtigt nysgerrige så de kiggede rigtigt på os. Det var virkelig en fantastisk oplevelse at få lov til at komme så tæt på vilde sæler og se deres koloni og hvordan de opfører sig når de er på land. Næste stop på tur
en var sandbording, en form for snowbording/kælkning bare på sand. Det var egentlig meget sjovt, indtil Anne og jeg besluttede os for at prøve en tur sammen. Vi var næsten lige startet på turen ned af bakke da vi kunne mærke det gik galt, og kort tid efter væltede vi og hen over Anne og kælken og videre ned af bakken trillede jeg. Det gjorde en smule ondt, men det var nu også ret sjovt:) Vi sluttede dagen af med at se pingviner, da de ved aftenstid kommer ind fra en lang dag i havet. De var bittesmå og ret bange for lys og os, men når vi stod helt stille i mørket kunne vi se dem. D
et var vildt sejt at se dem trippe hjem til deres huler, og da de er et par dyr, står den pingvin der først kommer op af vandet og venter på sin mage inden de sammen gå hjem. De forlader sjældent hinanden, meget romantisk. Sidste aften i hytten blev brugt med nogle vilde spil kort, hvor det specielt var sorteper der fik sat vores sind i kog. (Tror dog mest at det var fordi vi ikke kunne huske reglerne og hvert spil derfor havde et nyt twist)
Sidste dag på Kangaroo Island startede vi med at tage ind i en national park, hvor det første stop var Remarkable Rocks. (Bemærkelsesværdige Sten) Og bemærkelsesværdige var de. De havde alle mulige former og huller som man kunne kravle og gemme sig i, men da denne dag havde udskiftet regnen med massiv blæst, var vi lige ved at blæse væk deroppe
. Når man lænede sig imod vinden var det ligesom at flyve. Ret imponerende og sjovt. Blæsten fulgte os da vi tog videre i parken for at se den New Zealandske sæl. Dem kom vi ikke helt så tæt på, hvilket var meget godt da de lugtede ret slemt:) Derfra kørte vi ud mod en af strandene hvor vi virkelig kunne se hvordan vinden tog fat, det var ret imponeren
de og også flot at se hvordan bølgerne slog mod klipperne. Vi tog derefter ud for at se nogle vilde koalaer og ikke mindst pelikaner. Tror nok at pelikaner er det underligste dyr jeg nogensinde har oplevet. De kan gøre noget med deres næb hvor de trækker det helt ned over hovedet, det set vildt klam og bizart ud. Derfra gik turen hjem mod Adelaide og en massiv rengøring, da vi dagen efter skulle have lejlighedsinspektion.Torsdag var vores sidste hele dag i Adelaide og efter en veloverstået lejlighedsinspektion tog vi ind til byen for at komme på en rundvisning på Haighs Chokolade. Vildt interessant specielt fordi vi fik gratis smagsprøver:) Dernæst viste vi Kasper og Louise rundt i byen inden vi om aften tog på en sidste tur på PJ O’Briens sammen med vores venner. Vi havde en mega sjov aften, men det var lidt underligt at sige farvel til vennerne og vide at nogen af dem ville vi aldrig komme til at se igen. På trods af det havde vi en fantastisk aften, og det var derfor lidt svært at komme op fredag morgen for at få pakket kuffert og komme i gang med vores rundrejse. Inden vi rejste tog Anne og jeg dog ind til byen for at sige ”på gensyn” til Marianne og Ingeborg, da vi ikke kunne tage væk fra dem uden en ordentlig afsked. Resten af fredagen blev brugt på at komme mod Byron Bay, og efter en masse forsinkelser i flyene, endte det med at alle busser var kørt og vi måtte derfor bruge 200 dollars på taxa. Og da vi så endelig kom til vores hostel, kunne vi ikke komme ind da de havde lukket. Vi endte dog med at blive lukket ind, dog kunne vi ikke få det rum vi havde bedt om, og Kasper kom derfor til at sove alene.
Vi lagde os til at sove i god tro om at vi kunne sove længe, da vi først skulle Skydive kl. 18.15 næste dag, men kl.6.15 ringede Annes mobil, og Skydiving firmaet spurgte os om hvor vi blev af, da de holdte og ventede på os. Så vi måtte skynde os at blive færdige så vi kunne blive hentet kl. 7 i stedet for. Vi kom med bussen anden gang og kl. ca. 9.30 begav vi os op i flyet for at hoppe i faldskærm. Vi havde 60 sekunders frit fald før end faldskærmen blev åbnet, og i de 60 sekunder faldt vi helt ekstremt hurtigt og det var lidt svært at trække vejret og mine kinder blafrede en del. Da faldskærmen så blev foldet ud, havde jeg et virkeligt flot udsyn over Byron Bay og havet. Det var vildt flot, og jeg fik endda l
ov til at styre faldskærmen lidt, men hele turen var meget hurtigt overstået. Det var en helt fantastik oplevelse, som jeg godt kunne finde på at gentage. Lørdag aften gik vi derfo
r ud for at fejre vores ”store dag” med drinks og en god middag, men vi gik tidligt i seng da vi vare ret meget i søvnunderskud. Søndag skulle vi videre fra Byron Bay til Coffs Habour, men inden vi skulle med bussen nåede vi på marked i Byron Bay. Det var et meget alternativt marked, da byen er meget hippie inspireret. Men det var rigtigt hyggeligt og solen skinnede dejligt, så vi hyggede os med at gå og kigge på boder.
ov til at styre faldskærmen lidt, men hele turen var meget hurtigt overstået. Det var en helt fantastik oplevelse, som jeg godt kunne finde på at gentage. Lørdag aften gik vi derfo
r ud for at fejre vores ”store dag” med drinks og en god middag, men vi gik tidligt i seng da vi vare ret meget i søvnunderskud. Søndag skulle vi videre fra Byron Bay til Coffs Habour, men inden vi skulle med bussen nåede vi på marked i Byron Bay. Det var et meget alternativt marked, da byen er meget hippie inspireret. Men det var rigtigt hyggeligt og solen skinnede dejligt, så vi hyggede os med at gå og kigge på boder.Mandag i Coffs Habour er døbt ”den store dag nr. 2” da vi skulle ud og svømme med en delfin. Anne, Kasper, Louise og jeg kom i en pool med en træner og en delfin som vi fik lov til at kramme, ky
sse og lege med. Træneren fortalte os om hende, mens hun svømmede rundt og blev aet af os. Hendes datter var længere bed i poolen med hendes træner, og hende fik vi også lov til at ae. Det var en helt anden oplevelse at komme så tæt på en delfin, i forhold til da vi var ude at svømme med de vilde delfiner i starten af opholdet. Vores delfin havde været vild, men hun var to gange blevet
viklet ind i plastic og været ved at dø, så hun blev reddet og kom til poolen hvor hun blev trænet til at lære mennesker om delfiner. Da vi havde været i vandet med hende i ca. 30 min, hentede træneren en sæl, som vi så også fik lov til at lege lidt med. Det var lidt sjovt nu hvor vi havde set så mange sæler på Kangaroo Island at få lov til at komme så tæt på en af dem. Efter vores tur i poolen, kunne vi gå rundt og se stedet og der kunne vi få lov til at lege med han delfinerne. De
var ekstremt lege syge og jeg endte med at kaste med bold med en af dem i 10 min og der havde han været i gang med et andet offer længe. Det var også muligt at kysse en af han delfinerne og det skulle jeg selvfølgelig også lige nå inden vi skulle se show med dem. Han delfinerne gav et virkeligt godt show hvor de viste en helt masse tricks og kunstner de havde lært. Her kunne man virkelig se hvor legesyge delfiner egentligt er. Vi fik også set lidt flere sæler og pingviner og lært lidt mere om dem. Efter showet gik turen mod Sydney hvor den sidste uge af mit ophold i Australien skulle bruges. Efter ankomst gik vi til Darling Habour hvor vi fik en virkelig lækker middag for at fejre dagen.Her i Sydney har vi været ude at se lidt af byen igen, og endnu en gang nydt synet af opera huset. Men den fedest oplevelse var helt klart da vi torsdag var på bådtur for at se hvaler. Vi var ude på en ret lille båd, og vi frygtede derfor at blive våde, men skipper lovede at det ville vi ikke, og eftersom solen skinnede dejligt, satte vi os til rette på de forreste sæder. Kort efter vi var kommet ud af havne
n blev vi omringet af delfiner som legede i vandet, det var endnu engang fantastisk at se delfiner tæt på og se at selvom de er vilde er de stadig legesyge og vil gerne tæt på mennesker. Vi sejlede dog hurtigt videre for at komme ud og se hvaler, og efter noget søgen fandt vi dem. Det var helt fantastisk at se når de søgte mod overfladen, pustede luft ud og vendte sig lidt. De var kæmpe store, og ret tæt på, så det var en ret imponerende oplevelse. Skipper havde dog ikke holdt sit ord og bådturen gjorde os plaskvåde, så vi måtte søge tilflugt på en restaurant med en kop the for at få varmen igen. Fredag tog Kasper og Louise hjem, men torsdag aften var Annes veninde Camilla ankommet da hun skal læse i Sydney i det næste halve år. Så nu bruger vi den sidste tid i Sydney på at får styr på hvad vi skal i Thailand og sørge for at få købt de sidste souvenirs. På onsdag rejser vi så mod Thailand og varmere vejr, så dette er den sidste blog fra Australien.No Worries, Anne
